Fuldstændigt Særeje

Fuldstændigt særeje

Skal dine arvinger have arven som særeje eller ønsker du selv at oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje? Begge dele er muligt, du skal dog være opmærksom på, hvilke konsekvenser det har at oprette et fuldstændigt særeje!

 

  • Fuldstændigt særeje ved skilsmisse
  • Ved ægtefællens død – hvad sker der så?
  • Eksempler på fuldstændigt særeje

    Har du oprettet dit testamente?

    Svar på 5-10 spørgsmål online, så er du i gang. Det er nemt og enkelt.

    Fuldstændigt særeje ved skilsmisse

    Uden fuldstændigt særeje: Hvis du er gift og bliver skilt, så skal du dele alt med din ægtefælle. Dette gælder også selvom, at du er den eneste, der står på f.eks. skødet af huset.

    Når dine børn/arvinger har modtaget arv efter dig, og efterfølgende bliver skilt, så skal de også dele alt med deres fraskilte ægtefælle. Ved skilsmisse, så skal børnene altså også dele den arv, som de har fået efter dig.

    Mange danskere ønsker at sikre deres børn mod skilsmisse, og de tildeler derfor deres arvinger særeje med arven. En af disse særejeformer kan være fuldstændigt særeje.

    Med fuldstændigt særeje: Fuldstændigt særeje fungerer som særeje ved både skilsmisse og ved død. Ved skilsmisse betyder det, at du kan tage særejet med ud af ægteskabet. Hvilket oftest er formålet med et særeje.

    Ved død – hvad sker der så?

    Fuldstændigt særeje fungerer også som særeje ved død. Arveteknisk har det ingen betydning i forhold til udbetaling af arv til din ægtefælle og børn. Din ægtefælle skal fortsat have ½ af din arv og dine børn skal arve den anden ½ af det fuldstændige særeje.

    Opret et testamente

    Så sikrer du dig selv og din familie.

    Udfyld Formular

    Svar på 3-5 spg. online

    Rådgivning

    Få gratis rådgivning 

    Modtag testamentet

    Testamentet fremsendes efter bestilling

    Begrænsningerne ved fuldstændigt særeje indtræder, hvis du ønsker at sidde i uskiftet bo med afdødes arvinger. Du kan ikke sidde i uskiftet bo, når der er oprettet fuldstændigt særeje! Boet skal skiftes med børnene, dvs. børnene skal altid have udbetalt deres arv.

    Mange ægtefæller ønsker at stille hinanden bedst muligt, når den ene går bort. Når der er oprettet fuldstændigt særeje i et ægteskab, så er længstlevende ikke stillet bedst muligt, da længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo.

    Vælg hellere kombinationssæreje, hvis du ønsker, at den længstlevende ægtefælle skal være stillet bedst muligt. Hos Testamente For Alle rådgiver vi altid om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og evt. dine arvinger.

    Eksempel på fuldstændigt særeje

    Peter og Anne er gift, og Peter har modtaget 2 mio. kr. i arv fra Peters forældre. Peter har modtaget arven med fuldstændigt særeje efter sine forældre.

    Peter og Anne har 2 fælles børn, og ingen nævneværdig formue. Peter har købt deres hus kontant for arven efter sine forældre. Anne har ikke betalt noget til huset. Peter og Anne lever lykkeligt sammen med deres to børn på 3 og 5 år.

    En dag dør Peter. Anne og børnene er nu efterladt uden mand og far, hvilket er forfærdeligt. For at gøre ondt værre, så kan Anne ikke sidde i uskiftet bo med deres fælles børn. Det betyder, at deres fælles børn på 3 og 5 år skal have udbetalt 500.000 kr. straks efter, at boet er gjort op. Pengene skal indbetales på lukkede konti til børnene, og Anne kan ikke bruge af disse penge. De 500.000 kr. er børnenes penge, og de bliver først udbetalt, når børnene fylder 18 år.

    Anne skal nu skaffe 500.000 kr. for at kunne betale børnene deres andel af arven, så Anne og børnene kan blive boende i huset. Det kan Anne desværre ikke. Anne er derfor nødt til at sælge huset og måske flytte til en anden by, hvor Anne og børnene har råd til at bo.

    Det var bestemt ikke dette, som Peters forældre ønskede, da de gav Peter fuldstændigt særeje med arven.

    Du er altid velkommen til at ringe til os. Vi vil meget gerne uddybe, hvad du kan gøre for dig selv og dine arvinger, hvis du ønsker give give dine børn særeje med arven eller, at du ønsker at oprette en ægtepagt med særeje.

    Start oprettelsen af dit testamente

    Brug 5 minutter i dag, så er testamentet godt i gang.