Testamente 

Testamente

Uden et testamente går det desværre ofte helt galt for dine efterladte. Vi anbefaler langt de fleste danskere at oprette et testamente. Og det er faktisk ganske ligetil.

  • Har du brug for et testamente?
  • Ægtefæller: Uskiftet bo – er det godt?
  • Samlevende: I arver IKKE hinanden!
  • Særeje til arvingerne?

Har du brug for et testamente?

Du skal kun oprette et testamente, hvis du har brug for det. Hvis du kan svare ja til ét af følgende emner, så har du brug for et testamente:

Har du oprettet dit testamente?

Svar på 5-10 spørgsmål online, så er du i gang. Det er nemt og enkelt.

Hvis du kan svare ja til én ting, så har du brug for et testamente:

1. Ægtefælle skal arve: Min ægtefælle skal arve efter mig uden at risikere problemer med børnene. Læs mere – uskiftet bo.

2. Samlever skal arve: Min samlever skal arve noget efter mig.

3. Særeje til børnene: Mine arvinger skal ikke dele arven med sin ægtefælle, hvis arvingen bliver skilt. Læs mere – særeje til arvingerne.

4. Børnetestamente: Jeg vil bestemme, hvor mine børn skal placeres, hvis jeg dør før børnene fylder 18 år. Læs mere – børnetestamente.

Kan du svare ja til min. én af ovenstående sætninger, så har du brug for et testamente.

 

Ægtefælle skal arve: Uskiftet bo – er det godt?

Vil du være tvunget til at sidde i uskiftet bo resten af dit liv, eller vil du have muligheden for at skifte boet?

Uskiftet bo betyder, at arv til børnene endnu ikke er blevet udbetalt. Boet er altså ikke skiftet endnu, som det hedder. Når længstlevende sidder i uskiftet bo, så bruger længstlevende af børnenes arv indtil længstlevende er død.

Er det så godt at sidde i uskiftet bo eller, skal boet hellere skiftes?

Grunde til ikke at sidde i uskiftet bo:

  • Du kan ikke blive gift igen: Hvis du sidder i uskiftet bo, så er det ikke muligt at blive gift igen. Vi anbefaler derfor ikke, at yngre personer er bundet i et uskiftet bo resten af deres liv.
  • Børnene kan afkræve regnskab: Børn af afdøde kan principielt kræve, at længstlevende aflægger regnskab for, hvordan længstlevende har brugt penge fra det uskiftede bo.
  • Du må ikke bruge for mange penge: Når du sidder i uskiftet bo, så skal din livsstil være ”normal”. Du må altså ikke bruge ekstravagant mange penge, da du på den måde har misligholdt det uskiftede bo, hvilket er ulovligt.

Grunde til at sidde i uskiftet bo:

  • Ingen forandringer overhovedet: Hvis du ikke ønsker, at der skal ske forandringer i livet såfremt, at din ægtefælle går bort før dig, så kan uskiftet bo være en mulighed. Vær dog opmærksom på, at børnene fortsat kan afkræve regnskab for, hvordan pengene i det uskiftede bo bruges. Nogle gange ser vi desværre, at svigerbørnene ser sig sure på længstlevende. Hvis svigerbørnene har set sit sure på længstlevende ægtefælle, så beder de deres egen ægtefælle (dit barn) om at afkræve regnskab fra dig. Det skaber ofte alvorlige stridigheder i familien.

Når vi udarbejder testamenter hos Testamente For Alle, så gør vi det både muligt for længstlevende at sidde i uskiftet bo eller at skifte boet med børnene. Valget er dermed helt op til længstlevende, så længstlevende ikke er tvunget til det ene eller andet. På denne måde er begge ægtefæller stillet så godt som muligt, når den ene går bort.

Samlevende: I arver IKKE hinanden!

Skal din samlever eller kæreste arve efter dig? Hvis I skal arve efter hinanden, så skal I oprette et testamente, da I ellers intet arver efter hinanden.

Der er mange der fejlagtigt tror, at samlevende automatisk arver efter hinanden, hvis man:

 

  • Har boet sammen i mere end 2 år
  • Har barn sammen eller venter barn sammen

Opret et testamente

Så bestemmer du selv, om du skal sidde i uskiftet bo eller ej.

Udfyld Formular

Svar på 3-5 spg. online

Rådgivning

Få gratis rådgivning 

Modtag testamentet

Testamentet fremsendes efter bestilling

Det er desværre en misforståelse, at samlevende automatisk arver hinanden. I arver aldrig efter hinanden, hvis I ikke opretter et testamente!

2 års reglen påvirker, hvor meget samlevende skal betale i boafgift (tidligere arveafgift) til staten, når den ene er gået bort (forudsat, at der er oprettet et testamente). Når I har boet sammen i mere end 2 år eller har barn/venter barn sammen, så bliver boafgiften mindre. I arver dog ikke hinanden, så I skal oprette et testamente, der sikrer hinanden.

I testamenter oprettet af Testamente For Alle, sørger vi altid for, at testamentet er gyldigt, hvis I bliver gift. På den måde skal I kun udarbejde testamentet én gang, når vi har hjulpet Jer med testamentet.

Særeje til arvingerne?

Skal dine arvinger dele arven med en ægtefælle, hvis de bliver skilt? Vi ser rigtig mange vælge, at deres arvinger skal beholde arven, selvom de bliver skilt. Dette kaldes særeje.

Der findes 4 typer særeje, som kan gives til arvingerne:

1. Skilsmissesæreje: Penge mv. tages med ud af ægteskabet ved skilsmisse, og bliver til fælleseje ved død. Brug dog aldrig skilsmissesæreje i ren form – det kan koste dig mange penge, læs hvorfor – skilsmissesæreje!

2. Kombinationssæreje: Vi siger, at dette er særejet, der kan hjælpe familien videre. Særejet tages med ud af ægteskabet ved skilsmisse, og afdødes særeje bliver til fælleseje ved død. Længstlevendes særeje bliver til fuldstændigt særeje. Dette er rigtig godt, hvis længstlevende ægtefælle skal kunne arve efter sin afdøde ægtefælle. Læs mere – kombinationssæreje.

3. Fuldstændigt særeje: Vi siger, at dette er særejet, der tvinger længstlevende til at udbetale arv til arvingerne. Fuldstændigt særeje fungerer som særeje både ved skilsmisse og ved død. Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes børn, og er derfor tvunget til at udbetale arven til børnene. Læs mere – fuldstændigt særeje.

4. Fuldstændigt særeje med succession: Vi siger, at dette er særejet, der udelukkende tilgodeser ens egen familie, så svigerbørn intet får. Særejet vil altid være særeje, både ved skilsmisse og ved død. Ydermere vil særejet altid ofte blive givet videre til afdødes børn. Afdødes ægtefælle får dermed intet efter afdøde. Læs mere – fuldstændigt særeje med succession.

Start oprettelsen af dit testamente

Brug 5 minutter i dag, så er testamentet godt i gang.